Brev til pårørende 2017

Til pårørende.

 

Første søndag i november – i år 5. november - er Alle helgens dag, en dag hvor der er tradition for et besøg på kirkegården. Det er den dag, man i kirken læser navnene op på dem, der i sognet er døde og/eller bisat/begravet på kirkegården siden sidste Allehelgen.

 

 

 1.     Din fred skal aldrig vige

din nåde varer ved.

Når stormvejr slår imod os,

du værner mod fortræd.

I ensomhedens timer,

i savnets tunge stund

forblir du hos os, Herre,

hvert smertefyldt sekund.

 

2.     Vær fortsat ved vor side,

når stormen stilner af!

Vær hos os, når vi søger

til vore kæres grav!

Giv, at vi aldrig mister

velsignelsen fra dem,

men altid bærer med os

det gode, de bar frem.

 

3.     Snart går vi ud af tiden

og hvert et navn blir glemt,

men, Gud, i din erindring

er vi for evigt gemt.

Det liv, der blir til intet,

er i din skaberhånd,

og trygt vi overgiver

til dig, o Gud, vor ånd.

 

Svein Ellingsen 1958 og 1971

Holger Lissner 1975

Den danske Salmebog nr. 575

Sådan er det tradition i Øster Hassing og Gåser kirker. Alle helgens søndag nævnes navnene på de, som er døde i sognet eller som er blevet begravet på kirkegården siden sidste Alle Helgen, samtidig med at der tændes et lys for hvert navn. Gudstjenesten bliver på den måde en eftertankens og en mindets gudstjeneste.

 

Det er baggrunden for dette brev, som skal minde om traditionerne i kirken, særligt traditionen med oplæsning af navne. Menighedsrådet vil den dag lade kirkerne pynte med buketter i bænkenes gavle - blomster som enhver efter gudstjenesten kan tage med ud og lægge på en grav.

 

Alle helgens søndag bliver ofte brugt til at lægge blomster / tænde lys på graven - som et symbol på det liv, der ikke kan ses eller måles – men som evigt er gemt i Guds erindring.

 

Alle helgens dag

5. november

Gåser kirke kl. 11.00.

 

Øster Hassing kirke kl. 14.00.

 

Koret Cæ’sur under ledelse af organist Jørn Hald-Laursen medvirker ved begge gudstjenester

 

 

 

 

 

 

 

 

med venlig hilsen

Op - ritualisering af hverdagen

Op-ritualisering af hverdagen.

Når en skuespiller eller en elitesportsmand skal præstere på scene eller på banen, har de ofte et særligt ritual, de udfører, før de kan gå i gang. F.eks. har den portugisiske boldkunstner Cristiano Ronaldo indtil flere ritualer, som han praktiserer, inden kampen fløjtes i gang - som eksempelvis altid at træde ind på banen med højre fod først eller at sidde bagest i bussen på vej til udebanekampe.

Og ritualer virker – viser ny undersøgelse i medierne først i januar i forbindelse med verdensmesterskaberne i håndbold. Ritualer gør noget befriende ved os. Både de ’verdslige’ ritualer vi alle gør i hverdagen, for at den skal hænge sammen, og de kristne ritualer. De giver os en tryghed og en ro i det daglige. Det glemmer vi bare ofte i en fortravlet hverdag.

Ordet ritual er afledt af det latinske ritus, som betyder ’forløb’. Det bruges om en religiøs skik eller en kirkeligt handlinger. Ritualer er en grundlæggende måde at udfolde sig på som menneske. Det er den måde, vi forholder os til det på, som er større end os, - til det religiøse.

Ritualer knyttes både til individuelle begivenheder ved lives forskellige højdepunkter (til overgangsritualer som dåb, konfirmation, bryllup og begravelse), såvel som til kollektive begivenheder (som f.eks. landskampe med nationalsang m.v. og gudstjenesten) og de bruges i hverdagen af den enkelte.

Jeg vil gerne slå et slag for en op-ritualisering af hverdagen. I den moderne familie og i det hele taget i det moderne menneskes liv er der dagligt pres på. Der kræves meget af os. Vi skal præstere hver eneste dag. Vor tilværelse kræver os.

Daglig morgen-/aftenbøn er et godt og afprøvet ritual.  Inden man tænder for morgenTV eller tjekker mails og facebook-opdateringer, giver det ro og styrke at takke Gud for dagen og kort lægge sit eget og ens nærmeste’s dag i Guds hånd - evt. ved at bede Fadervor og ved - for sig selv og for Gud - at nævne de kæres navne. Og måske også nævne dem, man ved kæmper med forskellige udfordringer i deres tilværelse. Et kort ritual inde man står op – eller når man går i seng giver større sammenhæng i hverdagen.

Gennem ritualet får man vist, at ikke alt afhænger af en selv. Jeg kan med sindsro gøre mit bedste – i tiltro på at min tilværelse bæres af Guds kærlighed.

Jens Jacob Jensen


 

 

Døden er ikke noget

Følgende blev læst op at Kurt Flemming, Bakkens Pjerrot til en Foredragsaften i Ø. Hassing Forsamlingshus 2/11-16 - efter at han havde fortalt om sin kones død af en hjernetumor.

'Døden er ikke noget.' - og 'En bøn blev hørt'

Døden er ikke noget.

(Af Henry Scott Holland 1847-1918- Præst ved St. Pauls Cathedral )

Jeg er bare lige gået ind i værelset ved siden af.

Jeg er mig, og du er dig.

Hvad vi var for hinanden er vi stadig.

Kald mig ved det navn du plejede.

Tal til mig lige så ubesværet, som du altid har gjort.

Brug ikke nogen anden tone, anlæg ikke nogen højtidelig eller sorgfuld mine.

Le som vi altid lo af ting, der morede os begge.

Vær munter, smil, tænk på mig, bed for mig.

Lad mit navn være lige så dagligdags, som det var.

Lad det blive udtalt uden anspændelse, uden den mindste skygge over sig.

Livet har lige så meget betydning, som det altid har haft.

Det der det samme, som det altid har været;

Det er ubrudt sammenhæng.

Hvorfor skulle jeg være ude af sind, fordi jeg er ude af syne?

Jeg venter på dig, i mellemtiden, et eller andet sted lige i nærheden, lige rundt om hjørnet.

Alt er vel.


En bøn blev hørt

Jeg bad om styrke
og Gud gav mig vanskeligheder
som gjorde mig stærk

Jeg bad om visdom
og Gud gav mig problemer
som skulle løses

Jeg bad om velstand
og Gud gav mig hjerne og muskler
som skulle bruges

Jeg bad om mod
og Gud gav mig farer
som skulle overvindes.

Jeg bad om kærlighed
og Gud gav mig mennesker
som skulle hjælpes

Jeg bad om tjenester
og Gud gav muligheder
som skulle udnyttes

Jeg fik intet af det, jeg begærede.
Jeg fik alt det jeg behøvede


Konfirmandforældre og kirkegang

En anekdote:

”Det er så dejligt at komme i kirke” sagde Lene til sit barnebarn, da barnebarnet Ditte skulle til at gå til præst – og dermed også i kirke. ”Kirken er så smuk, men de hvide vægge og den smukke altertavle. Her er plads til at tænke og være stille. Jeg bliver altid så bevæget af salmerne. Særligt salmen: Hil dig frelser og forsoner” når vi kommer til det der med: Du som har dig selv mig givet – lad i dig mig elske livet”, så kan jeg næsten ikke lade være med at græde, det er bare så smukt og siger så meget om livet. Og så er der jo gudtjenesten, med sin særlige form. Man lytter til nogle, måske lidt uforståelige tekster, men ind imellem så fanger man alligevel nogle linjer. Den der med tid til a samle sten, tid til at sprede sten. Den brugte præsten ved Tante Gerdas begravelse. Og så kommer altergangen. Man får lov at komme helt op i koret. Og godt nok smager brødet og vinen lidt sådan hengemt, men det er ligesom om at man kan mærke man er på et helligt sted. Og så næsten når gudstjenesten slutter – måske er det efter lige før sidste salme. Så løfter præsten sine hænder og velsigner os. Det er det allerbedste. Så er det som om at Gud har set én.” Dyb Stilhed. Lene holdt op med at tale og en tid sad Lene og Ditte i hver deres tanker. ”Mormor, vil du så med i kirke på søndag, spurgte Ditte forhåbningsfyldt? ”På søndag?” Svarede Lene. ”Ej det er ikke lige så godt. Der kommer naboen til eftermiddagskaffe.” 

12 Gode grunde til at være medlem af folkekirken

1. Hvis du glæder dig over, at folkekirken bruger tid, kræfter og penge på at hjælpe hjemløse og psykisk syge, som falder igennem det offentliges sikkerhedsnet, så bliv

2. Hvis du vil være med til at støtte, at de mange, smukke kirkebygninger fortsat kan stå velholdte i landskabet, så bliv

3. Hvis du tror, at der er mere at sige om tilværelsen end det, videnskaben og fornuften kan levere af forklaringer, så bliv

4. Hvis du mener, at de åndelige og menneskelige værdier, kirken står for, er væsentlige, så bliv

5. Hvis du mener, at tro og håb ikke kun er noget, vi har for os selv, men også er noget, vi er sammen om, så bliv

6. Hvis du vil have, at der er et sted, hvor alle er velkomne, også dem, der søger og tvivler - et sted, hvor sandheden ikke er fastlåst, men i bevægelse - så bliv

7. Hvis du vil støtte det blomstrende musikliv, som har hjemme i kirken og bruger dens rum, så bliv

8. Hvis du er glad for, at der er et sted, hvor man altid kan gå hen og tale med en, uden at det skal registreres og journalføres, så bliv

9. Hvis du vil have indflydelse på, hvilken vej folkekirken skal gå, så bliv

10. Hvis du vil spare dine pårørende for selv at skulle arrangere din begravelse, når den tid kommer, så bliv

11. Hvis tanken om, at Gud elsker alle mennesker - også de fremmede og dem, som ingen bryder sig om - siger dig noget, så bliv

12. Hvis du ville savne folkekirken, hvis den ikke var der, så bliv

- Og hvis du ikke allerede er medlem? Så meld dig ind.

Folkekirken har 4,5 mio. medlemmer i Danmark. Derfor er der mange flere gode grunde til at blive i folkekirken end dem, vi har nævnt her.

Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling

Nittentusindeottehundredeogniogfirs kroner (kr. 19.889) blev der samlet ind ved sogneindsamlingen søndag den 13. marts i Ø. Hassing - Gåser og V. Hassing sogn

Et FLOT resultat.

På landsplan gav danskerne gav søndag (13/3) imponerende 13 millioner kroner til Folkekirkens Nødhjælps årlige indsamling for verdens fattigste. De fleste penge kommer stadig i sedler og mønter, men betalingen via MobilePay og Swipp er fordoblet siden sidste år.

Se mere om landsindsamlingen på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside


Sognepræst Asger Mørck indsat i Hals-Hou pastorat - igen.

Sognepræst Asger Mørck blev ved gudstjenesten i Hals kirke Helligtrekonger søndag (3/1-16) indsat af provst Ole Rysgaard som sognepræst i Hals og Hou pastorat. Asger Mørck er ansat på halv tid i de kommende 2 år.

Asger skal hjælpe til i Hals-Hou pastorat, idet sognepræst Sophie Nordentoft fra nytår skal bruge en del af sin tid i et nyt job, hvor hun skal hjælpe biskop Henning Toft Bro med at sætte fokus på det at være kirke i små landsogne.

 

På grund af det tætte samarbejde mellem sognene i den gamle Hals kommune, hvor bl. a. præsterne i området hjælper og afløser for hinanden mere end normalt, vil man også i Ø. Hassing og Gåser sogne Asger Mørck kunne glæde sig til at møde ham. Asger Mørck vil være kendt at mange, bl.a. fra de par år han på halv tid hjalp til i sognene som hjælp for provsten.


   

 

 

Bøn for flygtninge

Bøn for flygtninge

Barmhjertige Gud

Du er vores tilflugt og styrke,

altid en hjælp i nød og ulykke.

Vi beder for de mange, der er på flugt.

Deres øjne beretter om faldne byer og hjem i ruiner.

At de står her hos os, fortæller om huse langt væk,

som nu er tomme og forladte.

Enhver flygtning bærer på et savn,

og går en usikker fremtid i møde.

Gud hjælp os med at møde dem med venlighed.

Lad os sammen glæde os over,

at de er reddet ud af krigens vold.

Vær med vores politikere, politiet og alle, der har et ansvar for at tage hånd om den svære situation,

hvor så mange flygtninge krydser vores grænser.

Styrk dem i deres arbejde med at tage vare på vores land

og at værne om den, som er svag.

Hjælp os, så vi ikke står stumme overfor verdens lidelse,

når den møder os i et andet menneske.

Dæmp vores fordomme,

 både mod de fremmede

og mod dem, vi er uenige med.

Lad dit ansigt lyse over os,

så vi får øjne til at se disse flygtninge som søstre og brødre

Gud, læg din hånd på os,

så vi åbner vores hænder,

og hjælper flygtningene med at finde et hjem til ulykken er drevet over.

Gud, du er vores tilflugt og styrke.

Vær os alle nådig.

Elof Westergaard


(Se indlæg: Gør forsøget med kristendommen)

Biskoppen: opfordring til bøn og medmenneskelighed

Kære alle,

Flygtningestrømmene nær og fjern bevæger os alle. Vi står i en exceptionel situation. Ikke si-den Anden Verdenskrig har så mange mennesker været på flugt. Hvert menneske er skabt i Guds billede og kalder på vores omsorg.

Jeg vil opfordre præster til at huske flygtningene i kirkens bønner på søndag. Vedhæftet er en bøn af Elof Westergaard til inspiration. I Bibelen kan der hentes inspiration i fx flugten til Egypten, hvor Jesus som barn selv var flygtning. Del gerne egne ideer i jeres netværk.

Jeg viderebringer også en opfordring fra Folkekirkens Nødhjælp til at samle penge ind lokalt til flygtningene. Læs mere på www.noedhjaelp.dk

Mange af jer er allerede i gang med lokale initiativer for at tage imod asylansøgere. I gør det godt, og jeg har stor tillid til, at I finder lokale svar på den situation, vi står i. For vi at inspire-re hinanden må I meget gerne sende lokale arrangementer og initiativer til Informationstje-nesten (crpe@km.dk), så vi kan samle dem på hjemmesiden.

Sluttelig vil jeg gøre opmærksom på temadagen den 20. oktober "Flygtninge i Nordjylland - hvordan gør vi?" Se mere her: aalborgstift.dk/udvalg/folkekirkens-mission/nyheder/flygtninge-i-nordjylland/

Venlig hilsen

Henning Toft Bro

Velkommen til Ø. Hassing og Gåser sognes hjemmeside

Forleden kom 2 amerikanere på besøg i Ø. Hassing kirke. De kom flyvende ind fra Sverige, hvor de var på ferie, landede i Aalborg lufthavn og kørte direkte til Ø. Hassing for at se kirken og den gamle kirkegård. De havde slægtninge, som var født, døbt og begravet her. Efter en timestid - hvor de engageret og med stor passion spurgte og fotograferede -  kørte de videre mod Frederikshavn, hvor de tog færgen tilbage til Sverige. Så meget betød kirkens historie for dem.

Kirken ikke kun historie. Det er den også - men Øster Hassing og Gåser kirke er en del af vort nære liv. Når børn fødes og bliver døbt, når børn bliver unge og konfirmeres, når to finder sammen og bliver gift, og når en af vore kære dør er kirken der og hører med i billedet. Den er sammenhængskraften i vort liv og vort samfund - mere end de fleste normalt går og tænker.

Det kirkelige liv folder sig ud i en fornaderlig verden.

Hjemmesiden forsøger at fortælle lidt om, hvad der sker i Øster Hassing og Gåser kirker og i det kirkelige liv lokalt.

Jens Jacob Jensen
Sognepræst  

Giv troen en chance

Skosælgerne

For mange år siden ville en stor skofabrik udvide sit marked. Ledelsen besluttede at sende to repræsentanter ud for at undersøge forskellige muligheder for at sælge sko. Repræsentanterne blev sendt til hver sin del af Australien for at se, om der var et marked blandt aboriginal-befolkningen.

Efter nogen tid kom der to telegrammer.

I det ene stod der: ’Umuligt marked. Alle går rundt barfodede!’.

I det andet stod der: ’Kæmpestort marked. Alle går rundt barfodede!.’

Manges forhold til kirke og kristendom er på samme måde forskellig.

Duer ikke, gammeldages, kedelig, uden hold i virkeligheden - tænker nogen.

Hvilken chance! - tænker andre. Tænk, hvis kristendom har noget at sige mig? Det er jeg nødt til at give en chance!

Et godt tilbud

Hvis vi ikke giver et godt tilbud en chance – opdager vi aldrig, hvad vi går glip af. Det er en skam – når det handler om bibel og kristentro.

For det handler om det vigtigste i vort liv. - Hvorfor er vi her? – hvorfor er alting, og ikke bare ingenting? – hvorfor er vi, som vi er, men alligevel er vi elsket?

Det kræver naturligvis en indsats at gribe chancen. Man må prøve at bede – lad fadervor blive en god vane, lige som regelmæssig læsning i Bibelen og deltagelse i gudstjenesten er godt. Og at tale med andre om tro og tvivl.

Evangeliets kerne

Evangeliet forkynder, at vi er set og elsket af Gud. Han er med os hver dag – alle dage.

Det viser os Gud som anderledes, end vi normalt bilder os ind. Gud er medlevende og dybt engageret i vore liv. Selv om Jesu lignelser er to tusinde år gamle, har de stadig en forunderlig friskhed og evne til at tale til os ind i vor noget forvirrede livsverden.

Det centrale i kristentroen er Jesus som kærlighedsmanden, der gør alting nyt.

Kristnetroen er noget fantastisk, man ikke sådan bliver færdig med, hvis man først giver den en chance…

Konfirmationsforberedelsen begynder

I disse dage begynder konfirmanderne at gå til præst. Mit håb og min bøn er, at de og deres familier gennem forberedelsen bliver grebet af ønsket om at lære mere – en livslang læring i kristentroen.

Nyt fra din kirke 25/8-15

 


Altertavlen i Dalbynedre kirke
Moesgaard
Soldat fra Kinas Terrakottahær

Sognetur til Moesgaard og Dalbyneder kirke

Sommer-lørdag den 22. august drog en flok på udflugt med bus fra præstegården. Første stop var Moesgaard museum v/ Århus, hvor vi spiste den medbragte mad under et stort sejl - mens vi tog det nye Moesgaard museum i øjesyn. En fantastisk arkitektur bygget ned i skrænten, hvor det græsklædte tag ligesom fortsætter skrænten, og samtidig er et spændende opholdssted. Styrket efter frokosten besøgte vi derefter udstillingerne. 

Kinas Terrkottahær

Det var den meget omtalte og særdeles spændende særudstilling 'Kinas Terrakottahær' - hvor der var udstillet 40 af de mere end 8000 krigere i legemsstørrelse, som den sagnomspundne første kinesiske kejser Qin Shi Huangdi lod fremstille til at følge sig efter døden - for mere end 2000 år siden.

Danmarks oldtid

Mange af os så også Grauballemanden og gik rundt i interessante meget interaktive udstillinger om Danmarks oldtid og middelalder.

De dødes liv  

Nogle besigtigede udstillingen 'De dødes liv' - om forskellige naturreligioners og andre religioners forestillinger om de dødes efterliv.

Ritualer

Selv fandt jeg en udstilling om 'Ritualer' vedkommende. Det var en lidt mere intermistisk udstilling, som var blevet til på baggrund af 61 antropologi-studerendes eksamensprojekter. Ritualer er en vigtig del af hverdagen, f.eks. ritualerne omkring en børnefødselsdag. Ritualer kan hjælpe med til at man kan bære en sorg. Men ritualer kan også blive til tvangstanker / tvangsritualer, som kan være livsødelæggende.

Altertavlen i  Dalbyneder

Efter kaffen i det grønne til medbragt kage gik turen nordover - ad smalle snoede østjyske veje i et smukt høstpræget, bakket landskab til Dalbyneder kirke syd for Hadsund - for at se en altertavle af Arne Haugen Sørensen.

Dalbyneder kirke er oprindelig en romansk kirke.  I gotisk tid er den forsynet med hvælvinger, og i 1511 blev alle hvælvinger udsmykket med store kalkmalerier - som efter reformationen blev kalket over, men som nu er hentet frem igen. I denne gotiske billedrigdom har kunstneren Arne Haugen Sørensen i 1993 malet en moderne 3-fløjet altertavle (hvor yderfløjene er vendbare).

Selskabet var bestemt ikke alle enige om, om altertavlen med de meget skrappe farver passede ind i kirken. Særpræget er den.

Den viser nogle talende motiver. I midten korsfæstelsen. Til højre motivet fra det gamle testamente af Abraham der skal ofre sin søn Isak - et motiv, som spiller på korsfæstelsen og Gud, der ofrer sin søn. På altertavlens venstrefløj er et af Arne Haugen Sørensens meget benyttede motiver af 'Vandringsmanden'. Motivet klinger med i de store temaer i det gamle testamente om folket på vandring - Abraham - Moses. Men er også et billede af enhver af os på vandring gennem livet. Vandrestaven er solid - og i alterbilledet tror jeg Haugen Sørensen tænker på Kristus som følgesvenden.

Det blev en meget udbytterig tur.

Jens Jacob Jensen  


 

 

 

  

Bibelselskabet

På hjemmesiden ligger bl.a. Bibelen Online med søgefunktion, informationer om Bibelen og dens historie, Søndagens Tekst samt redskaber til brug af Bibelen i hverdagen.

www.Bibelselskabet.dk